Handelsbetingelser
Om os
Just Serve It Aps sælger friske cocktails, som bliver produceret på bestilling. Vores cocktails leveres enten med eller uden dispenser til at servere disse i. Konceptet er et alternativ til at få serveret cocktails til festen uden brug af bartender.
Om vores cocktails
Drinksene bliver leveret i fødevaregodkendte dunke i forskellige størrelser. Hvis du har bestilt MED dispenser, får du også pynt til dispenser, sugerør, isterninger i thermoboks samt en glasdispenser med hane. Thermoboks samt glasdispenser er kun til låns og skal derfor leveres retur. Returnering eller afhentning af disse er ikke med i prisen – dette skal bestilles separat hvis dette ønskes.
Ordrebekræftelse
Når du bestiller på hjemmesiden, vil du modtage en ordrebekræftelse. Vi kontakter dig, hvis vi har nogle spørgsmål til ordren.
Bestiller du gennem firma, kan vi sende et tilbud til dig.
Vi sender som hovedregel et tilbud til dig, som du accepterer på mail. Herefter en identisk ordrebekræftelse, eller med evt ønskede rettelser, på din ordre. Ved accept af tilbud/ordre accepterer man samtidigt vores handelsbetingelser. Hvis der ikke gøres indsigelse mod ordrebekræftelse indenfor 3 dage, anses denne for en bindende ordre og dermed underlagt vores handelsbetingelser. Fremsendes der en faktura direkte på din ordre, som der ikke gøres indsigelse imod straks eller senest indenfor 3 dage, anses dette også for en bindende aftale og ordre.
Betaling
Alle priser på hjemmeside er inkl.moms og afgifter. Beløbet trækkes umiddelbart efter bestilling, da produktionen af din ordre straks går i gang eller senest 14 dage før.
Man kan betale med forskellige kreditkort samt Mobilepay.
Der tages forbehold for udsolgte varer, leverandørsvigt, tastefejl, prisfejl, valutafejl eller afgiftsændringer.
Betales fakturaen ikke rettidigt, tilføjes der ved første rykker både rykkergebyr og procesrente.
Annullering
Du kan annullere din ordre senest 14 dage før afhentning/levering uden meromkostning. Sker aflysningen efter dette, fakturerer vi dig 50% af fakturaens beløb. Dette skal dække varekøb, planlægning samt aflysning af personale til at udføre din ordre. Vi tager forbehold for at kunne aflyse din ordre i tilfælde af leverandørsvigt, personale-sygdom eller lignende som gør det umuligt at levere din ordre.
Levering og afhentning med posten eller fragtmand
Vi sender kun dunke med cocktails og flasker med denne leveringsmetode. Der er umiddelbart dag-til-dag levering med fragtmand, men vi forsøger at sende et par dage tidligere for at sikre at du får dine varer til tiden. Just Serve It påtager sig dog ikke noget ansvar i forhold til forsinkelse hos fragtmand/postvæsenets side.
Har du bestilt retur-afhentning og ordren ikke er klar til afhentning, så vil du blive faktuereret for dette. Fragtmandens gebyr for dette er pt. 650kr ex moms for forgæves afhentning, som vi vil sende faktura for efterfølgende.
Reklamation af vare
Vores varer kan som udgangspunkt ikke returneres, da der er tale om friske specialproducerede varer. Synes du der er fejl på produktet, ombytter vi selvfølgelig dette. Konstaterer vi at der ikke er fejl på produktet, vil du blive faktureret for den ekstra levering samt ekstra produktion. Har vi lavet en fejl, oppebærer vi de ekstra udgifter.
Du skal reklamere straks efter modtagelsen og kontakte den relevante afdeling, som har leveret til dig. Husk at gemme det produkt, som du mener der er fejl på, hvis du ønsker dette ombyttet eller krediteret.
Returnering
Du skal returnere vores ting senest 2 hverdage, inden tirsdag kl.12, efter dit arrangement. Når du skal returnere, skal du huske følgende:
- Thermokasse som isterningerne blev leveret i
- Alle dispensere - rengjorte eller skyllede (glasbeholdere med hane)
- Skilte
- Specielt tilpassede kasser/poser som dispenserne blev leveret i.
- At alle ovenstående ting returneres rengjorte.
Får vi ikke alle tingene retur rengjorte, vil du blive faktureret for dette – 150 kr. ex moms per dispenser, der ikke er rengjort. Hvis der er mangler, vil du også blive faktureret for dette. Dispenser koster 550 kr. ex moms per styk, thermokasse sort Kangabox 750 kr. ex moms per styk., specielposer/kasser til dispensere 100kr. ex moms, skilte til dispenser 100kr. ex moms per stk.
Returnering af disse skal ske til vores produktionskøkkeners adresse :
KBH og Nordsjælland:
Just Serve It
Roskildevej 46b (kør venstre om bygning og om i baggården)
2000 Frederiksberg
Holbæk og Vestsjælland:
Holbæk Slot, Slotsvolden 2, 4300 Holbæk
Tingene kan sættes efter aftale døgnet rundt – det er dog kundens ansvar indtil vi kommer på adressen.
Vi er er kun på adressen efter aftale. Hvis der ikke er nogen på adressen, kan tingenes sættes i den sorte trailer med tydeligt afmærkning fra hvem, der returnerer.
Forbehold:
Der tages forbehold for prisstigninger på råvarer, leverandører, fragtpriser med mere. Dette vil dog blive varslet inden din ordre sættes i endelig produktion.
Sikkerhed og oplysninger
Dine indtastede oplysninger og betalinger er sikre hos Just Serve It. Vi bruger kun oplysningerne for at kunne levere dine varer til dig. Herefter kontakter vi dig kun i forbindelse med en tilbagemelding på din ordre. Vi opbevarer dine oplysninger sikkert og de videregives ikke til tredjepart og vi registrerer ikke nogen personfølsomme oplysninger.
Din betaling foregår gennem Shopify pay, som er anerkendte firmaer til at håndtere transaktioner.